Tilmelding til Stafet for Livet i fuld gang
- afholdes 3.-4. september på Hvidovre stadion
Nathalie Belmark, der arbejder frivilligt for stafetten i Hvidovre konstaterer: - Kræft rammer desværre en ud af tre danskere og de to andre siges, at være pårørende. Derfor er vi alle på den ene eller den anden måde berørte af kræft. Min mor er selv kommet ud af sin tredje kamp mod kræft, og derfor giver det utrolig meget mening, at støtte den gode sag. Hun opfordrer derfor alle til, at deltage i stafetten og opleve den stemning og følelse af fællesskab og sammenhold der er under stafettens 24 timer.
Deltag på et hold
Man tilmelder sig til Stafet For Livet som hold. Alle kan stille et hold med venner, familie, kollegaer, foreninger eller andre, som gerne vil støtte kampen mod kræft. Alle, der stiller op, er med til at vise, at ingen skal kæmpe alene mod kræft - og at hvis vi står sammen, er vi stærkere. Man bestemmer selv hvor stort holdet skal være, og om man vil gå, løbe, kravle eller andet - det er hvert skridt der tæller. Mange hold er omkring 10 - 20 personer, og konceptet er, at der hele tiden skal være min. én repræsentant fra holdet på stafetbanen. Alle holddeltagere betaler for at deltage i stafetten – 100 kroner for voksne og 50 kroner for børn og unge under 18 år. Alle pengene går til Kræftens Bekæmpelse og bliver fordelt til patientstøtte, oplysning og forskning.
Deltag som Fighter
En hjørnesten i Stafet For Livet er de såkaldte Fightere, der har eller har haft kræft og ved, hvilken kamp det er, at kæmpe mod sygdommen døgnet rundt. Stafetten indledes med en Fighterrunde, hvor Fighterne går den første runde på stafetbanen. Fighterrunden giver håb og styrke til din personlige kamp, og er med til at synliggøre det, som du har overvundet eller kæmper mod. At deltage som Fighter er gratis.
Stemningen
Under stafetten er der en stemning og en følelse af fællesskab, livsglæde og samhørighed, for alle deltagende. Dertil vil der være en masse god underholdning og aktiviteter for såvel børn, unge og voksende, der formår at løfte stemningen endnu mere. Indtil videre kan vi løfte sløret for, at der er flere bands, der har takket ja til, at komme og underholde jer med en masse forskellig god musik. Du kan tilmelde dig som Fighter eller holddeltager til Stafet For Livet i Hvidovre via. hjemmesiden, og dermed være en del af den fantastiske stemning.
Fakta
Stafet For Livet i Hvidovre afholdes d. 3.- 4. september fra kl. 13.00 - 13.00 på Hvidovre Stadion. Det er anden gang, Hvidovre står sammen i kampen mod kræften til Stafet For Livet. Mere information på hjemmesiden stafetforlivet.dk/hvidovre eller på Facebook.