Fortsæt til indhold

Husejer skræmte indbrudstyv væk

Arkiv
Arkiv

En 42-årig villaejer på Dreyersvej fik sig en ubehagelig opvågning i nat, da lyde fra et vindue vækkede ham. Manden opdagede nemlig hurtigt, at lydene stammede fra en gerningsmand, som stod ude foran vinduet og forsøgte at afliste det.
”Beboeren giver sig til kende over for indbrudstyven, som hurtigt går fra stedet. Derefter kontakter han os, som sender en patrulje ud, men vi finder hverken gerningsmanden eller spor at gå efter,” fortæller Carsten Andersen fra Sydøstjyllands Politi.
Gerningsmanden er beskrevet som 185 centimer høj og almindelig af bygning. Han var iført mørke bukser samt hvad der lignede en mørk hættetrøje eller en mørk jakke med hætten slået op. Han havde en kasse i højre hånd, hvorpå der lå en lommelygte. Har man et tip i sagen, skal man kontakte politiet på 114.