Der bliver festet for RISBJERGGÅRD
Med en jysk underdrivelse kan bestyrelsen i år sige: “Ikke så ringe endda”. 2015 var året hvor “Risbjerggårds Venner” - i samarbejde med andre foreninger- satte alle sejl til for at bevare og forny Risbjerggård. 2015 var året hvor et stort flertal i byrådet, efter moden overvejelse, besluttede bevare Risbjerggård, som en del af den nye bymidte. - Det skal selvfølgelig fejres efter alle disse års kamp for “den gamle dame”, siger formanden Erling Groth, med et stort smil. Han var initiativtager til “Risbjerggårds Venner” i 1978.
Hvis disse vægge kunne tale…
Aftenen indledes med Jonas Holm Bundgaards nye kortfilm “Hvis disse vægge kunne tale” om kampen for at bevare og udvikle Risbjerggård til fremtiden, og om Gårdens kultur og historie gennem alle 140 år. Dem der ønsker at støtte foreningen økonomisk kan betale årskontingentet på 75 kr. ved indgangen. Men det er ikke noget krav, hvis man ikke ønsker at have stemmeret til årsmødedelen. Flere oplysninger om dagsordenen under “Nyheder” på risbjerggaardsvenner.dk -.