Fortsæt til indhold

Pilmark og Bob’s wienersalat

Arkiv
Arkiv

Søren Pilmark er en god ven af huset hos slagter Bob, så det giver et spjæt i Bob da Pilmark svarer: “Det er wienersalat - det ved jeg, fordi slagter Bob i Hvidovre laver den bedste wienersalat. Jeg har opskriften og den er ikke hemmelig, men slagter Bob bliver ked af det, hvis jeg fortæller den!” På et splitsekund blev slagter Bob’s wienersalat kendt i hele landet og siden mandag den 7. marts har slagter Bob solgt over 350 kg. wienersalat. Der er kommet kunder lige fra det indre Østerbro og sågar fra Jylland. De sidste var på besøg i København og så skulle de selvfølgelig også lige google slagter Bob og have noget wienersalat med hjem. Slagter Bob og fru Helle har ligget vandret og snittet røde pølser i lange baner. Man kan selv prøve at smage wienersalat hos slagter Bob, det koster 15,- kr. for 100 gram. Det endte med at Søren Pilmark og Henrik Koefoed svarede rigtig på alle 15 spørgsmål og Søren valgte at donere sin halvdel af milliongevinsten til SOS Børnebyerne, mens Henrik valgte at donere sine 500.000 kroner til Lucashuset, der er Danmarks første hospice for kræftramte børn.