Fortsæt til indhold

70 ÅR

Arkiv
Arkiv

På lørdag den 9. april kan en aktiv Hvidovreborger, Birgit Lundmark Schou, Vedbyholm 89, fejre 70 års fødselsdag. Birgit Lundmark Schou, der er kontoruddannet, havde i en årrække sit virke på Præstemoseskolen i Hvidovre, hvor hun kunne fejre 25 års jubilæum som skolesekretær. Hun er født på Amager, men flyttede allerede som barn til Hvidovre i slutningen af 50`erne, hvor hendes forældre fik en af de første lejligheder i det nybyggede Bredalsparken. I 1970 blev hun gift med John i Hvidovre Kirke, og sammen fik de børnene Kenneth og Brian. I dag kan fødselaren også glæde sig over to børnebørn, men udenlandsrejser er også en stor interesse sammen med ægtefællen og gode venner bl.a. til USA, Dansk Vestindien og sidst i 2010 på Hawai. To gange om året går turen også til parrets lejlighed på et slot i Sydfrankrig. Og Birgit holder sig i god form ved flere ugentlige besøg på motionscentret. Dagen fejres under private former.