Fortsæt til indhold

Gav krammer og stjal telefon

To gange fik ofre stjålet mobiltelefoner af personer, som var meget venlige

Arkiv
Arkiv

To gange fik ofre i weekenden stjålet deres mobiltelefoner af en gruppe på fire personer, som kom tæt på ofrene ved at give dem et kram. Det fremgår af døgnrapporten fra Fyns Politi.
Omkring klokken fire natten til søndag blev en mand standset af fire personer i Vintapperstræde. Personerne omfavnede manden og lod som om, at de var glade for at se ham.
Da de var gået, opdagede manden, at han manglede sin mobiltelefon. Sammen med tre venner løb han efter de fire personer og indhenter dem ved krydset mellem Kongensgade og Slotsgade. De fire personer smider derefter mobiltelefonen på jorden og løber på fra stedet. Skærmen på telefonen gik i stykker, da den ramte jorden.
Døgnrapporten beskriver de fire personer som udlændinge.
Cirka en halv time senere fik et mand stjålet sin iPhone seks i Brogade. Manden mistænker en gruppe på fire personer for at have stjålet telefonen, fordi en af dem tilsyneladende uden grund standsede og gav ham et kram.
Offeret beskriver i døgnrapporten de fire personer som værende arabisk af udseende.