Tirsdag formiddag ville en patrulje stoppe en bil på Omfartsvejen i Frøslev ved Padborg.
Patruljen havde bemærket bilen, som var skadet og manglede den ene nummerplade.
Da patruljen ville standse bilen for at undersøge bilens stand, valgte føreren af bilen at sætte farten op.
Patruljen forfulgte bilen, og fik den standset på Klosterkløften. Der var to personer i bilen.
Føreren af bilen, en 26-årig mand, kunne ikke fremvise noget kørekort, han var frakendt førerretten. Begge personer virkede påvirket og de lugtede også af alkohol.
Førerens alkometertest viste langt over den tilladte promille. Han blev anholdt og kørt til læge for at afgive en blodprøve. Det viste sig, at bilen, som de kørte i, var stjålet.
Et fejeblad blev tilkaldt for at afhente bilen. Manden er nu sigtet for spirituskørsel, kørsel i frakendelsestiden, kørsel på stisystem, og for tyveri af bil.