Fortsæt til indhold

Svalernes genbrugsbutik flytter

Arkiv
Arkiv

U-landsforeningen Svalernes genbrugsbutik flytter til Ørstedgade efter ti år i Vindegade til Ørstedsgade 2, hvor butikken får cirka samme antal kvadratmeter, og butikken samles i ét rum.
Svalerne er en u-landsforening, der i samarbejde med lokale græsrodsorganisationer i Indien og Bangladesh støtter udviklingsprojekter blandt de fattigste. Projekterne omfatter blandt andet hjælp til jordløse, vold mod kvinder, retshjælp, børns vilkår og hjælp til selvhjælp i forhold til at forsørge sin familie.
"Gennem et halvt århundrede har frivillige drevet genbrugsbutik på skiftende adresser i Odense og har hvert år kunne sende et pænt lille overskud til støtte til projekterne. Det håber vi, at vi kan fortsætte med i vores nye butik i Ørstedgade. Vi har ry for at være en trendy retro-butik, der har mange unge kunder - forhåbentlig flytter de med os," siger Bjarne Hansen fra Svalerne.
Butikken åbner lørdag den 30. april kl. 10. Ud over en åbningstale vil der vil være smagsprøver på indiske te og snacks, auktion over udvalgte effekter samt livemusik ved et par dygtige unge musikere, der spiller standard jazz og egne kompositioner.
Butikken holder åbent onsdage kl. 15-18 og lørdage kl. 10-14. (cd)