Fortsæt til indhold

Kendskab giver venskab!

Et arrangement med information og dejlig mad i Nusrat Djahan Moskeen i Hvidovre

Arkiv
Arkiv

Der var inviteret et par indflydelsesrige personer med, nemlig folketingsmedlem for Alternativet Josefine Fock og Hvidovres borgmester Helle Adelborg, der hver kom med deres indlæg til den igangværende debat om terror-organisationer, der slår uskyldige civile ihjel. Om unge danskere, der hjernevaskes og rejser ned til IS og slutter sig til disse terrorister Den presseansvarlige Imad Malik gjorde rede for, at djihad betyder at stræbe på tre områder. Det store område er den indre stræben efter fordybelse og ærlighed. Den anden betydning drejer sig om at forkynde fred og kærlighed, mens den tredje er af mindre betydning, da den drejer sig om at forsvare sig og sin familie. Imad Malik gav blandt andet denne nyttige information om, at citatet fra Koranen om at "slå ihjel, hvor I end finder dem", var skrevet med en bestemt hensigt, nemlig at gøre modstand mod en terrorbande på 1000 mand, der ville tilintetgøre Muhammed og hans tilhængere i Medina. MF Josefine Fock fokuserede på dialog med tanke på at tage afstand til terror og dermed bakke op om de kræfter, der ønsker en fredelig sameksistens. Borgmester Helle Adelborg syntes, at arrangementet var en god oplevelse, der medvirkede til kendskab, der giver venskab og opfordrede menigheden i moskeen til at fortsætte med dette vigtige informationsarbejde. Man kan høre en optagelse på etbedreliv.net samt i Hvidovre Nærradio. ekb