Jeg kunne godt tænke mig at holde 25 års jubilæum

I Våbenhuset i den katolske kirke er der for tiden en udsædvanlig udstilling, hvis man overhovedet kan kalde det en udstilling. Når man træder indenfor, møder man to “immigranter” i form af to påklædte afrikanske skulpturer. De står som smukke slanke søjler ved siden af Sankt Nicolaj, de søfarendes helgen. Det sætter gang i fantasien: Er de mon kommet hertil fra Afrika, over Middelhavet på en farefuld færd i en simpel gummibåd og herfra videre til Hvidovre? De to afrikanske skulpturer står i våbenhuset som led i de såkaldte “Himmelske dage”, som finder sted i København i begyndelsen af maj. Wladyslaw Zdunek, kirkens præst gennem næste 25 år, er selv immigrant fra Polen, og han har derfor medfølelse med de to afrikanere i våbenhuset, som på en måde kan ses som en metafor for hans eget liv. - Alle mennesker er Guds skabninger. Om de tilfældigvis er født i Afrika, Asien eller Europa, så er de at betragte som samme familie. Vi skal tage imod de fremmede. De kommer jo ikke for at genere os. De kommer fra dårlige vilkår og beder om et stykke brød og lidt vand, fordi forskellige politiske systemer har ødelagt deres liv på jorden, siger Zdunek.

Intellektuel og religiøs klarhed

Vi befinder os midt i Hvidovre på hjørnet af Hvidovrevej og Strøbyvej. Her ligger den måske smukkeste nyere danske kirke, og her har Wladyslaw Zdunek altså været præst i 24 år. Som en gotisk katedral rejser kirken sig mod himlen. Arkitekten, J.O.von Spreckelsens ide var, at kirken udefra skulle minde om stævnen på et skib, og det indre skulle dækkes af et loft, hvis linjer lånte deres skønhed fra havets bølger. Helt ned til mindste detalje er rummet præget af klarhed. Den samme intellektuelle og religiøse klarhed præger i høj grad også ugens fødselar, 80-årige Wladyslaw Zdunek. Han runder dagen på lørdag den 26. marts. - Jeg glæder mig hver dag over kirkens enkle skønhed. Der kommer studerende i busser fra mange lande, ja fra hele verden for at se denne atypiske katolske kirke. Her er ingen snoede søjler, ingen billeder, ingen traditionel katolsk kunst. Wladyslaw Zdunek er født i Polen i en landsby i nærheden af Krakov og har oplevet, hvordan 2. Verdenskrig fik stor indvirkning på hans familie. - Vi var en pragtfuld familie, mine forældre og 9 søskende. Om søndagen gik vi alle sammen i kirke. Min far var ansat i politiet og arbejdede senenere på fabrik. Men så kom krigen, og min storebror blev taget af tyskerne og deporteret til Østrig til tvangsarbejde, og da han endelig kom tilbage var han som en fremmed. Og som om det ikke var nok. Pludselig midt om natten i efteråret 1941 trængte der soldater ind hos os og tog min far. Tyskerne mistænkte ham for at arbejde i en undergrundsbevægelse, som hjalp jøderne. Gjorde han det? -Ja, det gjorde han. Og vi vidste godt, at hvis de fandt ud af det, ja, så blev han skudt. I fangelejren blev min far mishandlet, og da han kom tilbage var han ikke til at kende. Han blev kun befriet, fordi der hos os boede to tyske soldater, som var os meget venligt stemte.

Drømmen om frihed

Et års tid efter studentereksamen besluttede Wladyslaw Zdunek sig for at blive ordenspræst, og derfor besøgte han forskellige menigheder i Krakow: franciskanere, jesuitter m.fl., og det var egentlig hans drøm på sigt at rejser rundt i verden for at lære mange forskellige mennesker og folkeslag at kende. Men det var umuligt under det kommunistiske regime. - Vi var unge idealister, der ville friheden, og det havde vi som præster mulighed for under den såkaldte liberale kommunisme, som kendetegnede styret i Polen. Derfor valgte jeg at blive præst. De religiøse grunde kom efterhånden. Jeg virkede som præst i Polen i 16 år, før jeg kom til Danmark. Oprindelig havde jeg planer om at blive præst i Sydamerika, i Bolivia, men fik afslag tre gange, fordi jeg kom fra et kommunistisk land. At det så blev Danmark skyldes en tilfældighed. Jeg blev ringet op af forstander Josef Grochot i København, og han foreslog mig at tage til Danmark. Og sådan blev det, fortæller Wladyslaw Zdunek med en 80-årigs eftertænksomhed. - Og du savner ikke dit hjemland? -Jo, jeg kan godt savne den polske natur og især at holde ferie i bjergene. Jeg rejser en gang imellem til Polen, men jeg bestiger ikke længere bjerge! Nu nøjes jeg med at se på dem, og bjergene har så meget at sige: De er stabile. De er massive. De er fulde af energi. Den energi savner fødselaren absolut heller ikke selv. Til højmesse om søndagen tager han imod danskere, vietnamesere og polakker. Da han i sin tid kom hertil, sad der måske 25, men i dag er der langt over hundrede, og de kommer, for at opleve Zdunek søndag efter søndag holde gudstjeneste, som menigheden forstår og værdsætter - men måske først og fremmes for at møde et varmt og kærligt medmenneske. - Jeg er jo sognepræst her til 1. august 2016, men jeg vil gerne fortsætte et år til. Så kan jeg holde 25 års jubilæum. Jeg tror, det vil være til gavn for menigheden - og også for mig selv, slutter Wladyslaw Zdunek dæmpet og velovervejet. Fakta: Danske kirkedage bliver til “Himmelske dage” fra den 5. maj - 8. maj 2016. “En festival for nysgerrige sjæle” som det hedder på hjemmesiden.