Tidligere PET-chef fortæller om terror

Terror og radikalisering er for alvor kommet på dagsordenen, og to ud af fem danskere anser det for sandsynligt, at Danmark udsættes for et nyt terrorangreb. Men hvad ved vi egentlig om radikalisering og voldelig ekstremisme i Danmark, og hvordan kan vi i civilsamfundet og lokalmiljøerne være med til at styrke indsatsen imod det?

SDU og TrygFonden vil tirsdag den 19. marts være værter ved et allerede udsolgt borgermøde, hvor tidligere PET-chef Jakob Scharf, som nu er direktør for efterretnings- og sikkerhedsvirksomheden CERTA, samt Anders Hede, forskningschef i TrygFonden, vil dykke ned i emnet og give deres bud på disse og mange andre spørgsmål.

Fra at være ét blandt flere potentielle terrormål er Danmark i kølvandet på Muhammed-tegningerne blevet et prioriteret terrormål for militante islamistiske grupper og netværk.

Ifølge Jakob Scharf er terror et angreb på et samfunds værdier, og som et åbent og demokratisk samfund er vi i Danmark sårbare over for terror. Vi må derfor acceptere, at der altid er en risiko, men vi skal forsøge at minimere den mest muligt.

"I de senere år er mange konkrete terrortrusler afdækket, og det har i en række tilfælde ført til anholdelser og straffesager for terrorisme. Det gælder bl.a. Glasvej-sagen, overfaldet på Kurt Westergaard, de planlagte angreb mod JP/Politikens Hus og ikke mindst angrebene mod Krudttønden og Synagogen i København, som førte til tab af menneskeliv. Udviklingen og det alvorlige, men også dynamiske og komplekse trusselsbillede, har stillet hele det danske samfund og især Politiets Efterretningstjeneste (PET) over for store udfordringer. Myndighedsindsatsen er vigtig, men stærke og engagerede lokalmiljøer udgør et meget væsentligt element i forebyggelsen af den radikalisering og ekstremisme, der fører til terrorisme," siger Jakob Scharf.

Jakob Scharfs holdning om, at lokalmiljøer kan spille en afgørende rolle i forebyggelsen af radikalisering, ekstremisme og terrorisme bakkes op af danskerne i en undersøgelse, som TrygFonden for nylig har gennemført. Her er danskerne bl.a. blevet spurgt til deres opfattelse af terrortruslen mod Danmark, samt hvilke løsninger der kan modvirke udvikling af radikalisering og ekstremisme.

"To ud af fem danskere anser det for sandsynligt, at Danmark igen bliver mål for terror. Der er stemning i befolkningen for, at vi skal gøre noget for at bekæmpe det, men også en klar erkendelse af, at uanset hvad vi gør, så vil der være en risiko. Der er blandt danskerne ikke nogen tiltro til, at der findes enkle løsninger, eller at myndighederne altid kan garantere sikkerheden," siger Anders Hede, forskningschef i TrygFonden, og fortsætter:

"Der er stærk opbakning til, at lokalsamfundene skal tage del i opgaven og fx yde hjælp til de familier, hvor unge er på vej mod at udvikle radikale holdninger og adfærd. Det er rigtig positivt, at danskerne ser på det som en fælles opgave og ikke blot noget, som myndighederne alene må tage sig af."

Undersøgelsen viser samtidig, at danskerne tror på, at indsatser i lokalmiljøet kan medvirke til at dæmme op for radikalisering. Bl.a. mener 67 pct., at det kan modvirke terror, hvis lokalsamfundet sørger for at få unge med udenlandsk baggrund med i lokale foreninger og fællesskaber, og 75 pct. mener, at hjælp til forældre, hvis deres børn bliver tiltrukket af ekstreme meninger eller miljøer, også vil have en positiv effekt.

På mødet løfter Anders Hede sløret for endnu flere resultater fra undersøgelsen og holder dem op mod danskernes generelle tryghedsfølelse, som den viser sig i seneste tryghedsmåling fra 2015.

Borgermødet er det fjerde ud af fem. Mødet er allerede afholdt i København, Aalborg og Aarhus og holdes senere på måneden også i Roskilde.