Fortsæt til indhold

Gudstjeneste på Volden Storebededags aften

Arkiv
Arkiv

Aftenen begynder i Kirkens gård kl. 19.00, hvor alle sendes af sted på vandring, mens klokkerne kimer! Så går man en herlig tur på den forårsgrønne Vold. Undervejs standses ved tre stationer, hvor sognepræst Ida Kongsbak vil lede en lille refleksion og alle synger sammen! Vandringen afsluttes i Kirkens gård, hvor Avedøre Kirkes dejlige pigekor træder til og synger sammen med alle, som har været på Volden! Derefter serveres der kaffe og varme hveder i Café Hjertetræet! - Det er 15. gang at Avedøre Kirke afholder denne gudstjeneste på Volden og aldrig har det været den samme tur vi har gået, og aftenen er aldrig blevet forhindret af regnvejr. Det har altid været skønne, skønne aftener, siger sognepræst Ida Kongsbak!