Friheden fik ikke lukket kampen
Måtte nøjes med uafgjort i sæsonpremieren - A-Team tabte et tæt opgør
- Marco er kommet til os fra HIF og har gennem hele vinteren arbejdet stenhårdt for os, oplyser træner Christian Madsen. - Han skal nok blive en rigtig god mand for Friheden. Ud over hans mål havde vi et par yderligere gode muligheder, men målene udeblev. Lundtofte holdt stort set vores målmand arbejdsløs. Chanceløs var han også midtvejs i halvlegen, da en ripost endte 25-30 meter ude foran feltet. Her blev den braget op i trekanten, og sådanne pletskud kan man ikke gardere sig imod. Det blev også 1-2 kort før pausen, da Lundtofte udnyttede en omstilling. Det var stort set deres to eneste chancer... - Vi trykkede på i 2. halvleg, men der kom ikke så meget ud af det pres, der blev lagt. Vi fik dog udlignet, da Marco Olsen prikkede en løs bold i mål midtvejs i 2. halvleg. Vi jagtede en afgørelse, men kunne ikke skabe den selv. Vi skulle have afgjort det i starten af kampen...
Tæt nederlag
A-Team tabte ude til nedrykkerne fra serie 1; Grønne Stjerne med 1-0. A-Team havde lagt en 4-5-1 opstilling, som virkede perfekt, og med lidt mere kynisme på den sidste del af banen, var holdet kommet hjem med point. Kampen store profil var målmand Waheed Yasin, som reddede et straffespark og var meget sikker i alle sine indgreb. A-Team møder Værløse på lørdag kl. 15.30 på Enghøjskolens bane.