Brand i carport og knallert
To mindre brande i Esbjerg
Louise Ritter
Det seneste halve døgns tid har budt på to mindre brande i Esbjerg.
Tirsdag aften kl. 21.25 blev der anmeldt brand i noget henlagt byggemateriel i en carport på Bellisvej. Det var ikke muligt at fastslå brandårsagen tirsdag aften, så derfor sender politiet hertil formiddag en brandtekniker ud til adressen. Han skal forsøge at finde årsagen til branden, der heldigvis ikke forårsagede skade på selve huset.
Midt på natten var det en knallert, der var brand i på Skolebakken. Et øjeblik var der frygt for, at branden i knallerten skulle brede sig til et tagudhæng, men det lykkedes at få ilden slukket, inden det gik så galt.