Fortsæt til indhold

Nyt fiske-koncept kommer til byen

Arkiv
Arkiv

Fiskeeksport-virksomheden Harald Iversen & Søn holder normalt til i Thyborøn, men fra i morgen onsdag den 13. april, er de også at finde i Kolding. For halvandet år siden begyndte de nemlig også at sælge til private fra egen fiskebil. Dog med et lidt anderledes koncept, end man ellers kender det.
"Vi er ikke ligesom de "typiske" fiskebiler, vi kalder det fabriks salg. Det er lidt større portioner, man skal købe af gangen. Du får det så til gengæld til en meget lav pris og det er noget vi kan mærke kunderne er glade for. Vi køber fiskene på auktionerne om morgenen og vi laver selv fileterne," fortæller indehaver Martin Hansen.
Kunderne går selv på nettet og bestiller fiskene, der typisk kommer i 3 eller 5 kilo-kasser. Herefter udleveres de i de cirka 30 byer, som virksomheden i dag leverer til. Udlevering sker en gang i måneden.
Første gang er altså i morgen. Det sker imellem klokken 17 og 18 ved SuperBrugsen på Tøndervej. Her bliver der også uddelt lune fiskefrikadeller til alle