Endelig ordentlige forhold!
Byrådsmedlem for socialdemokraterne, Bo Morthorst Rasmussen, Fjelstrup Nørrevej 34, 6100 Haderslev
Endelig er eleverne på Skolen ved Stadion samlet i nye flotte bygninger. Det er dejligt at se glade og stolte elever og ansatte efter en lang hård periode med byggeri og flytning. Jeg ønsker tillykke og tak for det store arbejde. Det er selvfølgelig ikke kun rammerne, der har betydning for kvaliteten af kommunens højt specialiserede skoletilbud, men det er tankevækkende, at skolen med de børn, der har mest brug for støtte, har været i ”barakker” siden 1967, og først nu har ordentlige forhold.