Fortsæt til indhold

Varigt vægttab

- foredrag på Scandic Hotel med Henrik Duer fra TV’s ”Ekstrent fed”

Arkiv
Arkiv

Han er kendt for at være modstander af fedmeoperationer og i stedet efterlyse forebyggelse og kurer mod spiseforstyrrelser. Som vært på TV3’s “Ekstremt fed” har seerne oplevet, hvordan han har hjulpet overvægtige mennesker med enorme vægttab. Mennesker, der var nærmest invaliderede af deres overvægt, har tabt op til 140 kilo. Denne onsdag kan man altså møde træningsfysiolog og tv-vært Henrik Duer, når han besøger Scandic Hotel og giver tilskuerne “et motiverende spark bagi”. Henrik Duer vil blandt andet fortælle om “de værste sundhedsfælder” inden for kost og motion. Han vil give de bedste tips til at komme i gang og få succes med et vægttab, og han vil også fortælle, hvordan man finder den bedste strategi og den bedste metode til et vægttab. Kort sagt er der lagt op til en forrygende aften i selskab med den underholdende tv-vært, hvor fokus er 100 procent rettet mod, hvordan man opnår et vægttab - og holder det. Fordelsklubben Plusbog.dk står bag arrangementet, der bliver afholdt på Scandic Hotel i Hvidovre. Plusbog.dk er landets største fordelsklub med bøger den næststørste internetboghandel i Danmark og tager til lejligheden et udvalg af Henrik Duers bøger med, som publikum har mulighed for at købe til nedsatte medlemspriser: “Tab 12 kg på 12 uger” og “Kuren til varigt vægttab” og “Danskernes bedste vægttab”. Foredraget begynder klokken 19.00. Billetter kan bestilles på Plusbog.dk. Ikke medlemmer af Plusbog.dk kan købe billetter til 99 kroner. Nye medlemmer af Plusbog.dk kan opleve Henrik Duer for 50 kroner og Guld/Platin-medlemmer har gratis adgang.