Fortsæt til indhold

Mand knuste rude med bare næver

Arkiv
Arkiv

En 23-årig mand mistede besindelsen under en samtale med kommunen på Jobcenter Kolding, beliggende i Staldgården.
Hvad der gjorde manden så rasende, vides ikke, men da han kom ud fra samtalen, var han i al fald voldsomt ophidset.
”Da han forlader jobcenteret, er han så ophidset, at han simpelthen knuser en rude med sin knytnæve. Efterfølgende er han stadigvæk ophidset, hvorfor han går rundt foran jobcenteret og vælter cykler,” fortæller Carsten Andersen fra Sydøstjyllands Politi.
Personalet på jobcenteret tilkaldte politiet, som hentede den unge mand, der altså nu er sigtet for hærværk.