Den ægte New Orleans i Hvidovre Jazzklub
Slutter sæsonen på søndag med "The Spirit of New Orleans"
Arkiv
"The Spirit of New Orleans" er et af de mest kendte og rutinerede danske jazzorkestre. De fem musikere er specialister i den herlige New Orelans-stil, men kan også byde på ragtime, blues, lovesongs, evergreens, gospel og endda spirituals af høj kvalitet. Kort sagt har orkestret en unik dynamisk og swingende stil, der rummer alle de ingredienser, der skal til for at gøre musikken levende og også danseværdig. Der er entrè ved indgangen, og man kan få yderligere oplysninger hos Ulla Drews på tlf. 23 24 05 40 eller Susan Jacobsen på tlf. 36 49 87 08. Efter sommerferien lægges der ud søndag den 4. sept. med Kim Menzer Jazz & Blues.