Fortsæt til indhold

Dronning Dorotheas Badstue nomineret til årets spa i Danmark

Arkiv
Arkiv

For første gang nogensinde er det lykkedes Dronning Dorotheas Badstue at blive nomineret som årets spa i Danmark.
Nomineringen kommer som en anerkendelse af, at SlotssøBadet, siden åbningen i 2008, har fået opbygget et rigtigt sundt og serviceminded wellness-sted – med en fantastisk atmosfære og stemning.
Nomineringen sker i forbindelse med Danish Beauty Awards store 10 års jubilæumsshow, som finder sted fredag den 29. april i Tivoli Congress Center i København.
"Det er en stor ære for os at blive nomineret som årets Spa sted. Vi har ikke arbejdet bevidst for at opnå nomineringen, men må sige, at det jo er fantastisk at andre lægger mærke til det arbejde vi har gjort, siden vi åbnede Dronning Dorotheas Badstue i juli 2008," siger Otto Skak fra SlotssøBadet i en pressemeddelelse.
Badstuen er nomineret via et dommerpanel, som består af fagfolk fra kosmetikbranchen.