Politiet er i hælene på kvindelig benzintyv
Overvågningsbilleder har gjort det muligt at identificere en kvindelig tyv i Ølgod
Louise Ritter
En yngre kvinde kan ganske snart vente besøg af politiet efter at hun har brugt et stjålet benzinkort til at tanke brændstof på en bil.
Tyveriet er sket på OK tanken i Ølgod, hvor kameraer har fanget den yngre kvinde. Overvågningsbillederne har gjort politiet i stand til at identificere kvinden, der tankede for 462 kroner med det stjålne kort.
Politiet i Varde oplyser, at det blot er et spørgsmål om tid, før de har kontakt til kvinden.