Bil kørte ind i brandhane i det glatte vejr
Arkiv
Det glatte frostvejr kan være farligt at begive sig ud i, både til fods, på cykel og i bil.
En person mistede torsdag aften kl. 19.08 herredømmet over sin bil på Skibhusvej.
På grund af det glatte vejr kom han til at køre op på fortovet, hvor han ramte et vejskilt, en brandhane og to hække.
Bilen fik en bule i højre fordør som følge af sammenstødet med brandhanen. Der skete desuden skade på vejskiltet og på ca. 2 x 10 meter hæk.
Brandhanen slap dog fra sammenstødet uden skader.