Fortsæt til indhold

Slusen er åbnet igen

Arkiv
Af Jacob Hove

Slusen og pumperne ved Bryggen var natten til torsdag på overarbejde.
Vejle Kommune oplyser på sin Facebookside, at ved midnat var vandet i fjorden oppe på 1,30 m over daglig vande, og at det stod højt ved kajakklubben.
Nu er højtvandsvarslet blevet afblæst igen, og slusen er blevet åbnet.
Det er anden gang i denne måned, at slusen skal stå sin prøve og også denne gang fungerede den fint og forhindrede vandet i at løbe ind i byen.
Kommunen oplyser, at der ikke er meldinger om vand i gaderne.
Omkring kl. 7.30 var vandet i fjorden faldet til 0,8 m.
"Endnu et højvande er vel overstået," skriver kommunen.