Klodsede tyve smadrede designerlampe
Arkiv
Ukendte gerningsmænd brød i nat ind i Deloittes kontorer på Egved Allé i Kolding ved at smadre en rude med en sten.
Indbruddet skete omkring klokken 03.30, og gerningsmændene har tilsyneladende set sig lune på at få en PH-lampe med sig hjem.
I første omgang gik det dog ikke så snildt, da den PH-lampe, de forsøgte at pille ned fra loftet, endte med at blive smadret, fortæller lokalpolitiet i Kolding.
Herefter måtte indbrudstyvene ty til den lidt lettere løsning. Derfor stak de i stedet af fra stedet med en PH-bordlampe, oplyser politiet.