Man kunne lave et vægmaleri af Risbjerggård

I løbet af de otte uger høringen varede, modtog kommunen i alt 19 høringssvar. Hvidovre Avis har tidligere bragt et par af høringssvarene og har i denne uge valgt også at bringe høringssvaret fra Hvidovre Lokalhistoriske Selskab: - Hver generation sætter sit præg på byens udvikling og efterlader sig derved spor i lokalhistorien. Bymidten er i sig selv et tydeligt eksempel herpå. På lidt mere end 100 år er området blevet forandret fra landbrugs-/bondeland til bymidte. Villabebyggelse i forskellig udformning er kommet til i kvarteret, der bærer Risbjergnavnet. Risbjerggård har været et samlingssted for arrangementer gennem mange årtier. Et rådhus er kommet til og senere et hovedbibliotek og et medborgerhus. Således vil udviklingen/lokalhistorien kunne aflæses i områdets øjeblikkelige fremtræden. Udviklingen kan ikke og skal ikke stoppes. Hvidovre skal ikke være en “museumsby”, men skal heller ikke blive historieløs ved at fornægte den historiske udvikling, byen har gennemgået. Inden der træffes afgørende beslutninger om Hvidovre fremtidige bymidte er det vigtigt nøje at overveje og træffe bevidste valg om, hvilke historiske træk, der skal bevares for eftertiden. I lokalhistorisk forstand er Risbjerggård et lokalhistorisk “monument”, der i mange borgeres bevidsthed har en status på linje med Hvidovre Kirke, Rytterskolen, Kettevejsskolen (Sønderkærskolen) Strandmarksskolen osv. Hvis det politisk besluttes at bevare Risbjerggård i sit ydre, skal der tages stilling til hvilken udgave, der skal bevares - Risberggård anno ????. Risbjerggård fremstår i dag som en dårlig vedligeholdt bygning. Set udefra er Risbjerggård sunket i jorden i forhold til det omkringliggende terræn, fortov og vej. Risbjerggård har også tidligere haft en anden tagbeklædning. Hvis Risbjerggård bevares i sit ydre, må Risbjerggård ikke komme til at fremstå som et historisk levn i Bymidten. Risbjerggård som bygning/“monument” må ikke komme til at fremstå som malplaceret og uharmonisk tilpasset ny bebyggelse. Det bør nøje overvejes om det er “monumentet” Risbjerggård, der i folks bevidsthed skal bevares, eller det måske snarere er begrebet “Risbjerggård” og minderne fra livet indenfor på Risbjerggård, der skal lægges vægt på og bevares. For rigtig mange borgere og for flere generationer rummer Risbjerggård oplevelser og minder om kro, baller, danseskole, teaterforestillinger, koncerter, politiske møder, HIPS-tiden og Hvidovre-rock. På Risbjerggård har mange fundet deres ægtefælle, knyttet livslange venskaber, fået deres første kys. Alle disse minder knytter sig til det, der er foregået inde på Risbjerggård. Hvis man forfølger denne tanke, så vil det vigtigste være at istandsætte og bevare Risbjerggårds indre som en indvendig tidslomme med sal, scene, balkon, keglebane, foyer mv. Vil man i tilknytning hertil bevare mindet om Risbjerggårds ydre, kunne man i en ny foyer ud mod Hvidovrevej lave et vægmaleri med Risbjerggård som motiv, gerne i fuld størrelse. På den måde vendes den nuværende facade indad, og Risbjerggårds facade bevares som vægmaleri. Risbjerggård som en del af kulturarven kan derved leve videre som en vigtig del af Hvidovres identitet og historie. Rådhuset, Hovedbiblioteket og Medborgersalen fortæller historien om kommunens udvikling gennem de seneste 60 år og bør derfor fremstå synlige fra Hvidovrevej. Dette er i forslaget tilfældet for så vidt angår Hovedbiblioteket og Medborgersalen. Rådhuset, som byens politiske og administrative centrum, bør også fremover stå tydeligt i bybilledet og fuldt synligt fra Hvidovrevej. Derfor mener vi ikke, at der skal placeres byggeri (boliger/butikker) mellem Rådhuset og Hvidovrevej. I respekt for Rådhuset som “Byens Hus”, bør der ikke bygges højere end Rådhuset i den nye Bymidte. Herved sikres også fortsat udsigt fra Rådhusets tagetage til hele Hvidovre. Således slutter høringssvaret fra Hvidovre Lokalhistoriske Selskab. Det er afsendt og underskrevet på bestyrelsens vegne af formanden, Ole Asbjørn Petersen.