Stjernejagt og Gud og lasagne
På næste onsdag den 25. januar kl. 17.00 tager vi på stjernejagt, fortæller kirkens præst Inge Lund. I begyndelsen af januar var det Helligtrekongers aften. Det er den aften, hvor vi fejrer de tre vise mænd, eller de hellige tre konger. De som havde set stjernen, der betød, at der var født en kongesøn. I første omgang kunne de ikke finde kongesønnen, men de gav ikke op. Og til sidst fandt de Jesus i stalden sammen med Maria og Josef. Vi skal ligesom de hellige konger ud at lede efter stjernen. Vores kirkekulturmedarbejder, Rikke Strandgaard kender alle kroge i kirken, så det skal nok lykkes til sidst, smiler præsten, der gør sit kikkert-øje klar til gudstjenesten. Man skal bare blive ved og ved, så når man frem. Avedøre Kirkes børnekor synger til gudstjenesten under ledelse af organist Karin Bech. Efter gudstjenesten serveres der lasagne med salat. Det koster 10 kr. for børn, 20 kr. for voksne, dog max. 50 kr. pr. familie. Alle er velkomne!