Meget at se tilbage på, men mere at se frem til
Ældre Sagen ser tilbage på 2016 med øjnene rettet mod 2017
Sådan ser Thomas Thomsen, formand for Ældre Sagen i Hvidovre, på 2016. Men der er heldigvis mest at glæde sig over i det forgangne år påpeger Thomas Thomsen. De frivillige kontorvagter har fået de rammer, der dækker behovet, og de mange forskellige klubber vi har, har nu plads og pæne omgivelser at boltre sig i. Nogle af vor klubber havde lukket for tilgang, men efter flytningen er der plads til flere, og det vil sige at flere af vor medlemmer nu kan deltage i forskellige aktiviteter og få et godt socialt netværk. Vi er blevet godt modtaget i Hvidovre C både af forretningerne og administrationen, og sammen bliver vi alle stærkere. Vi ser frem til et fantastisk 2017, hvor vi igen udvider vores tilbud til ældre borgere i Hvidovre. Det sker allerede her i januar, hvor vi starter noget nyt op, som vi kalder Vi spiser sammen. Her kan dem, der sidder og spiser deres mad alene komme hos os, så de indtager dagens måltid sammen med andre ligesindede. Nytårskur er en anden ny ting, vi vil prøve at lave til en tradition. Her kan vore medlemmer komme og hilse på andre medlemmer over en kop kaffe og et stykke brød. Det kan du læse mere om i Hvidovre Avis senere på måneden, slutter formanden for Ældre Sagen Thomas Thomsen.