Fortsæt til indhold

Gerningsmand gik efter byens butikker

En 19-årig mand fra Kolding blev torsdag fanget af politiet, efter han havde brudt ind i hele tre butikker.

Arkiv
Arkiv

Tre på stribe. Så mange butikker nåede en gerningsmand fra Kolding at bryde ind i løbet af torsdagens første ni timer, før han blev anholdt af politiet.
Første indbrud fandt sted i et spisested i AL Passagen torsdag nat klokken 01.31, hvor gerningsmanden knuste et vindue med et sten, hvorefter han fandt kasseapperatet og forsøgte at bryde det op, hvilket ikke lykkedes.
Torsdag morgen klokken 08.10 forsøgte gerningsmanden sig med endnu et indbrud, denne gang mod et pizzaria på Haderslevsvej, hvor han knuste ruden i hoveddøren.
"Ejeren lå dog og sov i baglokalet, så gerningsmanden stak af fra stedet," fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.
De to mislykkede indbrudsforsøg skræmte dog ikke den ihærdige tyv, der små 46 minutter senere besluttede sig for, at tredje gang måtte være lykkens gang.
"Klokken 08.56 kastede han ind sten ind gennem ruden til genbrugsbutikken i Søndergade, men eftersom der allerede var en medarbejder igang med at åbne butikken, stak gerningsmanden af," fortæller vagtchefen.
Medarbejderen i butikken nåede dog at se gerningsmanden, og kunne give hans signalement til politiet.
"Vi finder en en person ved Riberdyb, som passer signalementet. En 19-årig mand fra Kolding, der i forvejen er kendt af politiet," siger vagtchefen.
Den 19-årige er nu sigtet for alle tre indbrud.