- Det borgerlige Hvidovre skal styrkes
Således indleder Steen Ørskov sit svar på den opgave, som redaktionen har givet ham. og han fortsætter: - Derudover var det glædeligt, at et spinkelt flertal i byrådet løsrev sig fra opgaven med at skulle finde en løsning på de vindmøller, som Københavns Kommune åbenbart ikke selv ville have stående. På minussiden finder jeg, at for mange byggeopgaver ikke lykkes i tilfredsstillende grad. Forklaringerne er mange - fejl og fejlskøn og utilstrækkelig grundighed i forarbejdet, som giver anledning til budgetoverskridelser. Nogle gange virker ting forhastede - andre gange trækkes ting i langdrag. Dét ser jeg gerne bliver bedre fremover.
Udvikling med omtanke
- Vi fik en ny kommuneplan, hvor der er dele omkring byfortætning, som gør mig oprigtigt bekymret for byens udvikling. Ikke at vi ingen udvikling skal have - for det skal vi - men det skal ske med omtanke og respekt for de værdier, borgerne sætter pris på i dag. Min ambition for 2017 - valgåret - er enkel. Jeg vil arbejde målrettet for at skabe grundlag for, at det borgerlige Hvidovre kommer styrket ud af kommunalvalget. Den opgave klarer vi Konservative ikke alene, men vi vil være klar til at gøre, hvad vi kan, slutter Steen Ørskov Larsen.