Fortsæt til indhold

Pludselig stod fremmede mand i bryggers

Arkiv
Af Jacob Hove

En 24-årig mand opdagede tirsdag omkring kl. 12.20 pludselig, at der var en fremmede mand i hans bryggers.
Det skete på Jerlevvej, og da den fremmede mand blev opdaget udviklede det sig til et kort slagsmål mellem den 24-årige og den endnu ukendte gerningsmand.
I forbindelse med kampen fik den 24-årige et overfladisk sår i maven. Der var en kniv involveret, men hvilken og hvor den kom fra er endnu uvist. Den 24-årige blev kørt til undersøgelse på Kolding Sygehus.
Vejle Lokalpoliti har et signalement af gerningsmanden:
Mørke bukser, arbejdsjakke med sorte ærmer med logo på, sort hættetrøje inden under som var trukket op over hovedet, han havde handsker på og en form for maske for ansigtet. Han havde et blåt reb over den ene skulder.
Gerningsstedet er ved at blive undersøgt for tekniske spor.
LÆS FLERE 112-HISTORIER HER