En ud af tre kvinder i Region Hovedstaden spiser ikke jern under graviditeten
Gravide bliver rådet til at tage jerntilskud under deres graviditet. Det råd lytter mange heldigvis til og tager derfor et jerntilskud. - Desværre ved en del ikke, hvorfor det er vigtigt, at de tager jerntilskud. En del kvinder tager ikke jerntilskud, fordi de mener, det giver mavegener og forstoppelse. Derfor kan der være en tendens til, at nogle kvinder undlader at tage jern, udtaler Nils Milman, som er overlæge og mangeårig forsker i jernstofskiftet.
Regionale forskelle
Man kan også spore en regional forskel i om gravide spiser jerntilskud eller ej. I Region Hovedstaden, hvor færrest kvinder tager jerntilskud under deres graviditet, er det kun 68 pct. af de gravide, som tager et jerntilskud. Det samme gælder for hele 84 pct. i Region Syddanmark, som har landets højeste gennemsnit. - I Region Hovedstaden har vi en større befolkningstæthed, hvilket muligvis gør, at man ikke er i så tæt kontakt med sin læge eller jordemoder som i de lidt mere tyndt befolkede områder. Det kan muligvis være årsagen til, at budskabet om jerntilskud ikke er fanget af alle, udtaler Nils Milman. - Jern har altså betydning – ikke alene for den gravide, men faktisk i endnu højere grad for det ufødte barn. Derfor er det vigtigt at skabe opmærksomhed omkring konsekvenserne af jernmangel for gravide og deres ufødte børn og påpege, at der findes alternative jerntilskud, som ikke giver forstoppelse. Et eksempel er aminoJern, der er vegetabilsk og optages 2-3 gange bedre i kroppen end traditionelle jerntilskud, siger Nils Milman.
Jern er et livsvigtigt mineral
Undersøgelsen foretaget af aminojern.dk viser, at mere end hver fjerde kvinde (27 pct.) ikke er klar over, at det ikke kun er for hendes egen skyld, men også for barnets, at hun bør spise jern under sin graviditet. - Børn, der fødes med en god jernstatus, fødes oftere til termin, med en normal fødselsvægt, de er nemmere at trøste og sover bedre om natten. Hvis barnet fødes med jernmangel, kan det have alvorlige konsekvenser for barnets udvikling og medføre risiko for lavere IQ og indlæringsproblemer senere i livet. Derfor er det utrolig vigtigt, at der er fokus på konsekvenserne af jernmangel – især for gravide, siger Nils Milman. Undersøgelsen viser, at næsten ingen eller kun 5 pct. af de adspurgte ved, at lavere IQ kan være en af konsekvenserne ved jernmangel under graviditeten.