Fortsæt til indhold

Få inspiration til strikketøjet i strikcaféen

Rosalind Strikcafé starter nye kurser i den kommende tid

Arkiv
Arkiv

Strikcaféen har åben hver tirsdag kl. 18.30-21.00 og hver søndag kl. 13.30-16.00, hvor der vil være mulighed for at hente inspiration, dele erfaringer og hjælpe hinanden med strikketøjet. Og ikke mindst hyggeligt samvær, mens der strikkes. Deltagelse i strikcaféen koster 30 kr. pr. gang og her serveres kaffe/the og kage. Tilmelding ikke nødvending.

Rosalin Strikcafe Grænsevej 10 Tina Jeppesen september 2015

Nye kurser

Tina Jeppesen tilbyder spændende nye kurser i den kommende tid i Rosalind Strikcafe på Grænsevej. Man kan på torsdag den 19 januar kl. 18.30-21.30 deltage i workshoppen “Få Pikachu med hjem”, som vi hækler i bomuldsgarn. Der tilbydes også en workshop over tre dage hvor man kan lære at hækle de små dyr, mad, frugt, babyrangler m.m. Også kaldet Arugumi - de finder sted torsdag den 26. januar, den 2. og 9. februar. Alle dage fra kl. 18.30- 21.30 Onsdag den 1. februar 18.30-21.30 er der endvidere kursus i strikke- og hækleteknikker, hvor man kan prøve forskellige teknikker, f.eks. vævestrik, dominostrik m.m. Fredag 24. februar kl. 13.30-16.30 vil der om eftermiddagen være endnu et kursus i Fair Isle, Lær at strikke med flere farver. Onsdag 1. marts kl. 18.30-21.30 vil der være kursus i Tunesisk hækling Al tilmelding til kurserne skal ske i Rosalind Strikcafé på tlf. 28 91 87 39.

Giv arven videre

Tina Jeppesen vil også gerne have at man giver arven videre til den næste generation. - Vi vil gerne invitere jeres børn/unge og børnebørn/unge med i strikcafé, så hvis du har nogen som du gerne vil lære at strikke/hækle så er de velkommen sammen med dig, to søndage den 5. februar og 5. marts, begge dage fra kl. 13.30-16.00.Man skal være minimum skal være 7-8 år. Her serveres kaffe/the og saft samt kage. - Jeg glæder mig til at give arven videre, siger Tina Jeppesen.