Indbrud i sommerhuse
Arkiv
Der har været indbrud i et sommerhus på Ternevej på Vejers Strand. Det er sket på et tidspunkt siden oktober, hvor ejerne sidst var i huset. Der er blevet opbrudt en dør ind til køkkenet.
Ejerne har ikke overblik over, om der er stjålet noget. Naboen har også haft indbrud. Det er sket mellem 5.1.-13.1. Her er der blevet knust en rude i en dør og stjålet fire opladere til iphones.
Også på Sydvej er der begået indbrud. Det er sket mellem 2.1. og 13.1. Der er aflistet en rude, og huset er blevet gennemrodet, men Varde Politi havde endnu ikke fået en opgørelse over, hvad der måtte være stjålet.