Fortsæt til indhold

Bil kørte alt for hurtigt, men

Arkiv
Af Jacob Hove

Et køretøj blev tirsdag aften omkring kl. 22 målt til at køre alt for stærkt på Andkærvej i Vejle, hvor der kun må køres 50 Km/t.
Men da nummerpladen skulle aflæses, var dette ikke muligt. Alle tallene var simpelthen ikke tydelige. Til sidst lykkedes det dog ved at undersøge omridset af tallene på nummerpladen at tyde dem, og køretøjet blev således senere fundet på Finlandsvej.
Ifølge Vejle Lokalpoliti var nummerpladen blevet dækket med film. Ejeren kan således se frem til at blive sigtet for både at køre alt for stærkt og for at overtræde registreringsbekendtgørelsen.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.
LÆS FLERE 112-HISTORIER HER