Oversvømmelse langs Harrestrup Å - igen!

For mange var det en overraskelse, at vandstigningen fik alvorlige konsekvenser så langt op langs åen, og for de berørte husejere var det en katastrofe, men som det vil fremgå, burde det ikke komme bag på os, hvordan vandet opfører sig her. Det er ikke første gang, det sker. I 1930’erne forekom en voldsom oversvømmelse, og som den mest kendte og bedst dokumenterede er det stormfloden i 1872, sidste uges oversvømmelser kan måles op mod. Oversvømmelserne blev dengang værre i Hvidovre end i uges - ikke mindst fordi vandstigningerne dengang ramte de danske kyster sammen med en storm. Sidste uges oversvømmelser nåede heldigvis Hvidovre i stille vejr, og de blev derfor oplevet som mindre dramatiske. Men de kunne ligeså godt have været ledsaget af storm, og så havde situationen været langt værre.

Dengang og nu!

I 1872 registrerede statens kortmyndigheder (i dag Geodatastyrelsen) oversvømmelsernes omfang efter stormfloden. Det blev tegnet ind på kort, og kortet over Kalveboderne og Hvidovre er aktuelt meget interessant i lyset af sidste uges oversvømmelser langs Harrestrup Å. Som det ses på kortets blå streg, der markerer grænsen for det oversvømmede, blev Harrestrup Å dengang påvirket af oversvømmelser helt op til den nuværende Vigerslev Alle - midt i Hvidovre. Siden da er vandforholdene i Kalveboderne dels blevet påvirket af Avedøre Holmes inddæmning, af Kalvebodsbroerne og af et udbredt digebyggeri, og vejbroerne op langs åen hæmmer vandstigningerne. På negativsiden blev inddæmningen af Vestamager gennemført omkring 1940. Herefter kunne Vestamager ikke længere optage meget store vandmasser ved stormflod, og det betød et større pres mod Hvidovres kyst og åmundingen. Men højdekoterne i landskabet på Hvidovresiden af Harrestrup Å er grundlæggende de samme i dag. Ved Hvidovres andet grænsevandløb, Skelgrøften mellem Hvidovre og Avedøre, viser kortet fra 1872, at oversvømmelserne nåede op forbi Køgevej. Her har inddæmningen af Avedøre Holme i dag sikret baglandet mod oversvømmelser. Kortet viser også med engsignatur de vandlidende arealer langs Harrestrup Å, som nok aldrig skulle have været bebygget, men som blev udstykket i Hvidovres store udbygningsfase omkring 1. Verdenskrig. Undtagelsen fra dette på Hvidovre-siden var Risbjerggårds jorder, hvor de lavtliggende engarealer ved udstykningen ikke blev betragtet som udstykningsegnede og derfor i stedet blev foræret til Københavns Kommune. De ligger endnu i dag som åbne (og ofte oversvømmede) grønne arealer, men terrænet er nu lavere end dengang som følge af tørvegravning under 2. Verdenskrig.