Fortsæt til indhold

Ejer af GPS-firma i Bellinge fortæller om hemmeligheden bag succesen

"Det har krævet koloenormt arbejde at komme så bredt ud," siger Torkil Poulsen, der nu er i kontakt med FBI

Arkiv
Emil Hermann

100.000 GPS-trackere.
Så stor en ordre kan havne i Torkil Poulsens mailboks, hvis den amerikanske regering og FBI er tilfredse nok med den GPS-tracker, som de lige nu er i gang med at afprøve.
Torkil Poulsen, medstifter af Dantracker, der har hovedkontor i Bellinge i Odense SV, fortæller her i videoen om interessen fra USA.
"Der er store muligheder derover, så vi håber selvfølgelig på, at de køber vores produkt. Men nu skal ordren lige i hus først," understreger direktøren.
Dantracker har 3500 forhandlere i hele verden, og GPS-enheden bruges i 60 lande.
Men det har også kostet blod, sved og tårer at opnå den succes, fortæller Torkil Poulsen.
"Det har krævet koloenormt arbejde at komme så bredt ud. Vi har besøgt mange lande for at få vores produkt ud i den store verden," siger han.