Tyve stjal designermøbler
Mikkel Hansen
Der blev i går morges stjålet to Arne Jacobsen Svane-stole fra et hus på Løkkevænget i Dybbøl,
Indbruddet er sket mellem kl. 7 og 9 i går morges. Tyvene kom ind ved at knuse en rude i en terrassedør med en sten. Der blev også stjålet en iPhone samt et smykkeskrin med diverse smykker.
Der blev også taget en butikstyv i Bilka Sønderborg i går. Ved 16-tiden forsøgte en 60-årig mand fra Nordals at stjæle varer for 1.477,76 kroner. Han blev dog opdaget og sigtet for butikstyveri.
Politiet har også modtaget anmeldelse om tyveri fra en tromle på Nørreskovvej Gråsten onsdag til torsdag. Tyve har stjålet tromlens batteri samt 125 liter diesel.
Har man oplysninger i sagerne, kan man kontakte Sønderborg Politi på tlf. 114.