Klovne-overfaldsmænd straffet
To drenge udklædt som klovne forskrækkede i oktober en kvinde i Hvidovre.
Forskrækkelsen af kvinden fik imidlertid den konsekvens, at i alt seks drenge, hvoraf en var søn til kvinden, overfaldt de to klovne og tildelte dem slag og spark. Nu er gerningsmændene blevet straffet.
Klovne-forskrækkelsen fandt sted den 23. oktober og efterfølgende fandt de seks overfaldsmænd tilsyneladende frem til de to udklædte klovne og overfaldt dem. Det førte til et skænderi mellem parterne, der endte i fysisk vold, så den ene af de to, der havde klædt sig ud som klovne, måtte en tur på skadestuen.
De i alt seks overfaldsmænd, der angiveligt var i alderen 15-19 år under overfaldet, har i følge Vestegnens Anklager alle fået en betinget straf.
- 6 unge idømt betinget fængsel for vold i Hvidovre mod en person, der havde klædt sig ud som klovn, tweetede anklageren.