9-årig på glatis i Kolding
Arkiv
Klokken 15.45 tirsdag modtog alarmcentralen et opkald, der advarede imod en 9-årig pige, der havde bevæget sig ud på den usikre is ved en sø ved Lykkegårdsvej i Kolding.
"Isen knagede under hende, så da vi får kendskab til sagen, sender vi både ambulance, patrulje og redningsindsats afsted efter hende," fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.
Da de nåede frem, var det dog lykkedes for den lille pige at komme sikkert i land igen.
"Det er ikke smart at gå ud på isen, når den ikke er tilstrækkelig frossen, og det er den slet ikke endnu," advarer vagtchefen.