Harrestrup Å kunne ikke klare presset
Beboere i oversvømmede huse kan forvente hjælp fra deres forsikringsselskaber
Det medførte et stort og succesfuldt samarbejde mellem Hvidovre Kommune, Beredskabet og beredskabsstyrelsen. På Hvidovre Strandvej gik stort set alle fri for oversvømmelser i husene. Haverne lå dog i stor udstrækning under vand - og nogle gør det stadig.
Dige brød sammen
Anderledes så det ud langs Harrestrup Å, da den høje vandstand satte ind med en times forsinkelse. Her brød et dige sammen, så store dele af parken blev oversvømmet. Ligeledes måtte beboerne på især Bendstrupvej, der ligger lige op til Vigerslevparken, erkende, at deres huse ikke kunne holdes fri for den massive vandstrøm fra åen. Selv om oversvømmelserne i husene utvivlsomt betyder, at husejerne stor foran et stor arbejde, så var der dog noget trøst at hente for dem, da Stormrådet dagen efter oversvømmelsen fastslog, at oversvømmelsen kunne erklæres for stormflod. Dermed kan beboerne forvente, at deres forsikringsselskaber påtager sig erstatningen for skaderne. Læs mere om oversvømmelsen i Hvidovre på side 6 & 7