Fangede fire hashbilister på et døgn
Arkiv
Fyns politis døgnrapport for onsdag den 11. januar melder om fire tilfælde af bilister, der har kørt bil med hash i blodet i Odense.
Den første bil blev stoppet på Vestre Stationsvej onsdag morgen kl. 08.02. Bilisten havde røget hash inden turen, og havde i øvrigt heller ikke kørekort.
Nummer to blev stoppet på Munkerisvej kl. 13.50. Føreren af bilen, der er frakendt førerretten, blev ved narkometertest testet positiv for både amfetamin og cannabis.
Tredje tilfælde fandt sted natten til torsdag på Nyborgvej kl. 00.15, hvor politiet stoppede en hashpåvirket fører af en Peugeot 306.
Kort tid efter, nemlig kl. 00.55, blev endnu en hashpåvirket bilist standset på Nyborgvej.