Nye adgangsforhold til Næsborgvej
Banedanmarks entreprenør er ved at afslutte arbejdet med det nye vejkryds mellem Hvidovregade og Næsborgvej. Det betyder, at bilister derefter igen vil kunne bruge strækningen.
- Vi forventer, at vejkrydset kan genåbnes torsdag den 12. januar 2017 sidst på eftermiddagen. Herefter kan bilister igen benytte Hvidovregade som adgangsvej til og fra Næsborgvej, lyder det fra Banedanmark.
HOFOR fortsætter arbejdet med Damhusledningen
Når Banedanmark har genåbnet vejkrydset mellem Næsborgvej og Hvidovregade, genoptager HOFOR arbejdet med Damhusledningen i den østlige ende af Næsborgvej i uge 3. Det kommer så til at betyde, at den østlige del af Næsborgvej påvirkes trafikalt.
- HOFOR vil i forbindelse med deres arbejde spærre den østlige del af Næsborgvej for gennemkørende trafik (fodgængere og cyklister er undtaget), skriver Banedanmark i et nyhedsbrev.