Samtaler for gravide
Længe inden barnet kommer til verden knytter det sig til sin mor og kan kende hendes stemme blandt hundrede andre. Som kommende mor kræver det mod at knytte kærlighedsbånd til et barn, som man endnu ikke har holdt i sine arme. Glade forventninger kan nemt få følgeskab af et tårn af bekymringer. Samtalerne foregår i Strandmarkskirken i et forløb af seks gange. Der er max. fire gravide på hvert hold. Samtalerne er tilrettelagt på baggrund af erfaringer fra Sydhavn sogn, hvor sognepræst Helene Ferslev og forskningschef Henrik Norholt, der forsker i småbørnspsykologi og familiedannelse, har udviklet et forløb med seks temaer: Graviditeten, Det ufødte Barn, Dig som mor, En ny familie, Fødslen og Livet med et lille barn. Samtaler for gravide er et tilbud til gravide bosat i Rødovre-Hvidovre Provsti. Du kan tilmelde dig samtaler for gravide ved at kontakte Rose Marie Tillisch på rmt@km.dk eller Elsbeth Sørensen på elsbeth@roneklint.com. Hvis du vil vide mere om forløbet, kan du kontakte Rose Marie Tillisch på tlf. 41 42 34 86. Det er også muligt at finde information om forløbet på strandmarkskirken.dk.