Fortsæt til indhold

Løvefar er klar til lege i Odense ZOO

Snart kan gæsterne i dyrehaven give en lidt anderledes gave til de vilde dyr

Arkiv
Arkiv

Dyrene i Odense ZOO skal have en spændende hverdag, hvor de aktiveres og udfordrer deres sanser og styrke.
Lørdag 4. februar, som er dyrenes aktivitetetsdag, inviteres alle gæster til at aflevere gamle læderbolde, haveslanger, parfumer, krydderier, sko og støvler. Og intet af det behøver at være pænt eller vasket. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Odense ZOO.
Dyrepassere vil hver time tage gæsterne med rundt til forskellige anlæg, hvor de fortæller om aktivering af dyrene. Derefter kan gæsterne selv hjælpe til ved at aflevere deres ting og se, hvordan de forskellige dyr udforsker, lugter og leger.

Lav din egen aktiveringsting til din kat

Når dyrene er blevet 'fodret' med legetøj, kan gæsterne runde oplevelsen af i Formidlingscenteret, hvor dyrepasseren giver gode råd til, hvordan du kan aktivere dit kæledyr derhjemme.
Gæsterne får også mulighed for at lave deres egne aktiveringsting ud af toiletruller, bolde og andre genstande, som de kan tage med hjem hunden, katten eller måske undulaten.

Program for dagen

Sådan ser programmet ud for dagen:

  • Kl. 11.00: Aktivering af tigre
  • Kl. 12.00: Aktivering af løver
  • Kl. 13.15: Aktivering af chimpanser
  • Kl. 14.00: Aktiveringsworkshop med sjove tips og tricks til aktivering af dit eget kæledyr.