Fortsæt til indhold

Tre i spil til fornem sportspris

Eliterådets Pris favner vidt og bredt. Den kan således gives til en træner, leder, et hold, en forening eller organisation, som har gjort en bemærkelsesværdig indsats for talentudviklingen i Randers kommune

Arkiv
Arkiv

Eller den kan gives til en talentfuld udøver, som har haft en ekstraordinær stor fremgang i sin idræt. Prisen uddeles til Sportsfejring på lørdag.
Prisen er på 10.000 kr. og blev uddelt for første gang ved sidste års Sportsfejring, hvor Rene Kvist fra Randers Freja Atletik blev en meget populær vinder.
De nominerede er:
Randers Elitesportscollege - som i en lang årrække har skabt meget flotte rammer for kombinationen af uddannelse og eliteidræt for hundredvis af unge. En institution, som virkelig gør en forskel i dagligdagen.
Lars Christian Jensen - formand for Randers Bueskyttelaug, som med innovative projekter har sat bueskydning på landkortet lokalt og fået stor medlemsfremgang blandt de unge.
Mie Højlund - er rykket fra at være et talent til at være en bærende spiller for Randers HK og blev Verdensmester med Danmarks U21-landshold + fik debut på A-landsholdet i 2016
Prisen uddeles ved Sportsfejring 2016 på lørdag i Arena Randers.