Fortsæt til indhold

Alvorlig trafikulykke på Nordborgvej

Arkiv
Mikkel Hansen

To biler var i går involveret i en alvorlig trafikulykke ved Havnbjerg.
Ulykken skete ved 13-tiden i går, da en 27-årig mand fra Fyn kom kørende i nordlig retning på Nordborgvej og skulle svinge til venstre i lyskrydset ved Piledamsvej.
Han overså en modkørende bil, ført af en 55-årig mand fra lokalområdet, og drejede ind foran den modkørende.
Bilen, ført af den 55-årige, ramte den anden bil med omkring 70 km/t, og der skete betydelig materiel skade ved ulykken.
Begge billister blev efterfølgende kørt til sygehuset, men ifølge politiet er de heldigvis sluppet uden alvorlige skader.
Politiet mener, at den 27-årige mand bærer skylden for ulykken, og han kan derfor forvente en sigtelse.