Fortsæt til indhold

Odense er nummer tre på ledighedsskalaen

Arkiv
Af Jonas Dalgård Rasmussen

6,3 procent af arbejdsstyrken i Odense står lige nu uden for arbejdsmarkedet. Bag procenterne gemmer sig 5.739 odenseanere, og de placerer altså Odense på tredjepladsen over byer med den højeste ledighed i Danmark.
Tallene er netop offentliggjort af Danmarks Statistik, og fortæller om ledigheden i december. De samme tal gjorde sig gældende for november, hvor procentsatsen ikke har ændret sig fra.
I Danmark er ledigheden til gengæld steget fra 113.300 til 114.600 personer, og det har, ifølge Danmarks Statistik, meget at gøre med de mange personer, der overgår fra at modtage integrationsydelse til at være visiteret som jobparate.