Hvordan bliver man demensven?
Ældrerådet og Strandmark Lokalråd inviterer til informationsaften næste tirsdag
Arkiv
Hvordan reagerer man, hvis en person bevæger sig rundt i byen, tilsyneladende uden noget mål og måske med en helt forkert påklædning i forhold til årstid, vejr og vind, og hvordan henvender man sig til en tilsyneladende rådvild person, der muligvis har brug for hjælp ? Hvordan betjener man i butikkerne en muligvis dement kunde med indkøb, pakning og betaling af varer ? Ældrerådet/Strandmark Lokalråd opfordrer til at man kommer og hører nærmere herom på næste tirsdag den 7. februar kl. 13-15 i Lille Friheden. Deltagelse er gratis og vi giver en kop kaffe og en vand.