Fortsæt til indhold

Netapotek tæt forbundet med de lokale apoteker

DinApoteker.dk har set dagens lys

Arkiv
Arkiv

Det nye webapotek betyder, at man let og enkelt kan overskue og samtidig købe sin receptpligtige medicin, håndkøbsmedicin, vitaminer og mineraler og apotekets øvrige produkter direkte på dinApoteker.dk. Det unikke ved dinApoteker.dk er, at webportalen hjælper kunden hele vejen igennem processen, både når det gælder receptmedicin og apotekets andre varer. - Vi har gjort os umage med at gøre dinApoteker.dk, så brugervenlig som muligt, siger Jakob Tjelum, som er apoteker på Friheden Apotek, der sammen med apoteker på Hvidovre Apotek Henrik Aldershvile står bag udviklingen af webshoppen. - Fra vores daglige arbejde i skranken på apoteket ved vi, hvad kunderne har brug for, og hvad der gør dem trygge. Det kan eksempelvis være af stor betydning, at man kan genkende pakningen fra sidste gang, så derfor viser hjemmesiden fotos af alle receptpligtige lægemidler, fortsætter apotekeren. Når man handler receptmedicin, er det vigtigt at sikkerheden er i orden. Derfor har dinApoteker.dk 2 trins adgang, lige som man kender det fra banker. Første gang skal man identificere sig med NemID og cpr-nummer. Herefter modtager man hver gang en SMS med en engangskode, når man vil se sine recepter. Dette giver høj sikkerhed, samtidig med at man ikke skal have dit nøglekort ved hånden hele tiden. Til gengæld kan man altid se en opdateret liste over, hvilke recepter man har liggende på receptserveren. Friheden Apotek, Hvidovre Stationsapotek, Brøndby Strand Apotek, Hvidovre Apotek og Bredalsparken Apotek vil desuden være behjælpelig med at ekspedere ordrer med det samme, svare på spørgsmål og i det hele taget hjælpe kunderne i gang med at se og bruge dinApoteker.dk. - Har man alligevel brug for yderligere hjælp, er der oprettet en hotline, hvor man kan skrive ind døgnets 24 timer, alle årets dage. Servicen er gratis og man bliver altid mødt af faguddannet apotekspersonale, lyder det fra apotekerne bag portalen. På dinApoteker.dk kan man i øvrigt se hvilke af ens recepter der allerede er på vej fra lægen og til apoteket. Her kan man også bestille den til afhentning direkte på de fem apoteker. Så snart man får en besked om, at den er klar til afhentning, kan man hente den, og på Friheden Apotek endda uden at trække et kønummer. Levering kan også ske direkte til døren med apotekets bud eller med posten, hvis dette passer bedre ind i en travl hverdag. - Netop muligheden for at kunne afhente medicinen direkte på apotekerne og så hurtigt som muligt er unikt og et særsyn, skriver apotekerne om den nye service.