300 børn åbner kulturhovedstadsåret i Tronholmparken
Arkiv
Omkring 300 børn omdanner Tronholmparken i Randers til en danse- og fortællelejr i anledningen af Europæisk Kulturhovedstad 2017.
Arrangementet er en del af begivenheden "Ønskelandet", som åbner kulturhovedstadsåret med sang og musik i hele Region Midtjylland på fredag.
Som noget helt særligt for den lokale børneåbning vil der blive afholdt fernisering på tre pixibøger, som alle 3300 børnehavebørn i Randers Kommune har været med til at lave. Pixibøgerne er et stykke Randers-historie, hvor børn fortæller om deres ønsker og drømme.